|
Lolland-Falsters Vækstfabrikåbnede to steder
- Vækstfabrikkerne har nu spredt sig ud over 9 byer i Region Sjælland. Og i dag åbner vi den tiende Vækstfabrik to steder. Vækstfabrikken på Lolland-Falster tilbyder de bedst mulige rammer for mindre virksomheder til at udvikle sig. For kontorpladsen er én ting. Men en anden vigtigere ting er det vækstforløb der følger med. Her får virksomheder konsulentsparring, kompetenceudvikling, mentorordning og netværk, udtalte Mads Váczy Kragh på dagen.
- Der er brug for at danskerne tager springet og etablerer egen virksomhed. Og det er vi faktisk allerede gode til. Men for få virksomheder bliver til store virksomheder, og derfor er vækstfabrikkerne sat i verden. For helt konkret at understøtte udviklingen af de mindre og nystartede virksomheder. Og vi glæder os til at se virksomhederne udvikle sig på Lolland-Falster også, fortalte væksthusdirektøren.
De to borgmestre holdt hver især tale på den adresse, der lå indenfor grænserne af deres egen kommune.
Først var det borgmester Stig Vestergaard fra Lolland kommune, der talte i Holeby.
- Det er svært at starte ny virksomhed. Du skal selvfølgelig have en holdbar forretningsidé, men det er langt fra det hele. Som iværksætter bliver man nødt til at forholde sig til lovgivning, administration, økonomi, produktion, markedsføring og meget andet. Vækstfabrikken kan give den sparring, der gør gode ideer endnu bedre. Vækstfabrikken kan også give nye selvstændige et netværk og det kompetenceløft, der er behov for, når man skal stå på egne ben, udtalte Stig Vestergaard
Så gik turen i Elbil fra Holeby til Sakskøbing for at åbne lokalerne i Sakskøbing. Her var det borgmester John Brædder fra Guldborgsund kommune, der holdt tale.
- Vi har i Guldborgsund Kommune glædet os rigtig meget til at byde velkommen til åbningen af vækstfabrikkens afdeling her i Sakskøbing. Det er dejligt at vores landsdel nu også får en vækstfabrik – og så endda med to afdelinger. Det kan blive et rigtig spændende hus, fyldt med liv og dynamik, og rig mulighed for at udnytte hinandens viden og kompetencer. Jeg er ikke i tvivl om, at vi i de kommende år vil få et dynamisk iværksættermiljø her i huset og se vore lokale virksomheder vokse på både omsætning og medarbejdere, udtalte borgmester John Brædder.
|
Interesseret i en plads?
Kontakt Vækstfabrikkerne på telefon 3155 3035 eller info@vaekstfabrikkerne.dk og få en plads på Vækstfabrikkerne
Læs mere om at blive Vækstfabrikant
Hvilke byer?
I alt kommer der 11 Vækstfabrikker rundt i hele Region Sjælland.
Se hvilke byer der har en Vækstfabrik
